Blog: Sikring af vores fødevarer og landområder for fremtidige generationer - Hoofdinhoud
Landbruget og miljøet i landområderne, fødevareproduktionen og biodiversiteten indgår i et vigtigt symbiotisk samspil, men det er et sårbart samspil, som vi må forvalte med omhu, fordi vi er lige så afhængige af disse forhold, som de er af hinanden indbyrdes.
Det europæiske landbrug er resultatet af årtiers EU-landbrugspolitik. I mere end halvtreds år har den fælles landbrugspolitik bragt de europæiske borgere fødevaresikkerhed, hvilket historisk set er en periode helt uden sidestykke. I løbet af den periode har den fælles landbrugspolitik udviklet sig med henblik på at håndtere tidens udfordringer og sikre den bedste brug af de offentlige midler. Det betyder, at ud over at garantere sikre fødevarer af god kvalitet og til overkommelige priser, fokuserer den fælles landbrugspolitik nu i stadig højere grad på at opfylde andre samfundsbehov, navnlig i forhold til miljø og klimaændringer.
Ansvarlig arealforvaltning i årtusinder
I årtusinder har vores forfædre dyrket og udnyttet jorden for at få mad, tøj på kroppen, tag over hovedet og livsvigtig medicin. Landbruget har i løbet af den periode bidraget til at skabe og vedligeholde vores unikke og varierede landområder. Den ansvarlige og bæredygtige arealforvaltning har ført til en rig variation af land- og levesteder, herunder et væld af skov- og vådområder og vidtstrakte åbne landskaber.
Forholdet mellem de rigt varierede naturlige levesteder og vores landbrugsmetoder er imidlertid komplekst, og samspillet mellem landbruget og biodiversiteten er derfor af helt afgørende betydning. Mange værdifulde levesteder i Europa bevares i kraft af ekstensivt landbrug, og en lang række vilde arters overlevelse er afhængig heraf.
Dog har uhensigtsmæssige landbrugsmetoder og arealanvendelse også en negativ indvirkning på kvaliteten af vores naturressourcer - både jorden, vandet og luften - hvilket medfører en fragmentering af levesteder og et tab af vilde dyr. Visse undersøgelser tyder på, at biodiversiteten i landbruget er for nedadgående som følge af en øget specialisering og mere intensiv landbrugsproduktion. Tabet af traditionelle levesteder har konsekvenser både for landbrugerne og for Europas flora og fauna.
Det er ikke kun skidt for miljøet at miste en lang række planter og dyr, men også vores fødevaresikkerhed sættes på spil. Når hele arter går til grunde, og økosystemer forsvinder, bringer vi naturens evne til at producere det, vi har brug for, i fare. Og når vi tilføjer nye problemer som klimaændringer til ligningen, står det helt klart, at vi er nødt til at beskytte naturen frem for at udgøre en trussel mod den.
I Europa har bier, sommerfugle og andre bestøvende insekter eksempelvis trange kår. I perioden 1990-2011 faldt antallet af sommerfugle i græsområder med en tredjedel. Dette har betydning, fordi mange af vores landbrugere er afhængige af, at deres afgrøder bliver bestøvet. Faktisk tegner afgrøder, der skal bestøves, sig for en tredjedel af fødevareproduktionen på verdensplan. Vi er derfor nødt til at øge antallet af bestøvende insekter, især i intensivt dyrkede områder, før landbrugseffektiviteten påvirkes.
EU har allerede en strategi for biodiversitet, hvortil særlige landbrugsforanstaltninger og den fælles landbrugspolitik forventes at bidrage positivt. To forhold gør sig gældende ved denne tilgang: På den ene side skal landbrugerne overholde en række fælles regler og standarder for bevaring af miljøet og landområderne. Overholdelsen af de fælles regler og standarder er obligatorisk og udgør selve grundstenen i et bæredygtigt landbrug. På den anden side går miljømålsætningerne nogle gange ud over, hvad vi kan forvente, hvis landbrugerne samtidig skal overholde lovgivningen. Derfor belønnes de landbrugere, der frivilligt gør en ekstra indsats for miljøet. De foranstaltninger, der er mest effektive i den nuværende landbrugspolitik, skal fremmes og udbredes. Kort sagt skal vi have større ambitioner for miljøet.
Den fælles landbrugspolitik er sammen med EU-miljølovgivningen et godt grundlag for at løse de udfordringer, vi har i forhold til at bevare biodiversiteten og et bæredygtigt landbrug. En stærk fælles landbrugspolitik med tilstrækkelige midler er helt afgørende for at sikre landbrugerne en passende aflønning. For at opnå effektive resultater skal der kunne påvises en målbar forbedring af biodiversiteten. Det er nødvendigt, at både offentlige og private aktører gør en indsats for at sikre, at naturressourcerne stadig er til rådighed for de kommende generationer. Vi kan ikke løse den dobbelte udfordring, der ligger i at producere tilstrækkeligt mad til en stadig voksende befolkning på en bæredygtig måde, der respekterer landmiljøet, uden innovative, videnskabeligt baserede løsninger og effektiv vidensudveksling.
Det er derfor helt afgørende, at vores landbrugsmetoder er intelligente og gennemtænkte. EU-støtte til arealforvaltning skal både opfylde og indarbejdes i målsætningerne for biodiversitetspolitikken på nationalt og europæisk plan. Vi skal genoprette de nedbrudte økosystemer, for ved at gøre dem mere modstandsdygtige, sikrer vi ikke blot en højere produktivitet, men også en højere indtjening.
Landområderne skal gives videre i god stand
Sidste år vedtog verdens ledere en ny global dagsorden for bæredygtig udvikling med 17 specifikke målsætninger, og i næste måned samles det internationale samfund i Cancun i Mexico for at se på, hvor langt vi er kommet med de globale biodiversitetsmålsætninger. De vil især drøfte, hvordan indsatsen med at integrere biodiversitet og landbrug, skovbrug, fiskeri og turisme kan forbedres. EU har forpligtet sig til at opfylde disse målsætninger, og den fælles landbrugspolitik bør være hjørnestenen i bevarelsen af biodiversiteten. Samtidig skal vi sikre os, at vi lever op til vores ansvar for at bekæmpe sult i verden.
At garantere fødevaresikkerheden og samtidig beskytte og endda forbedre miljøet er alle udfordringer, der hænger uløseligt sammen, og som derfor skal håndteres i fællesskab. Vi er overbeviste om, at det kan og vil lykkes, men det sker ikke, uden at vi alle gør en betydelig indsats. Vi må træffe en række praktiske foranstaltninger, der respekterer både naturen, biodiversiteten og fødevareproduktionen.
Kommissionens næstformand Frans Timmermans bemærkede for nylig, at vi er nødt til at »omdefinere vores forhold til naturen. De modeller, der fungerede tidligere, er ikke længere egnede her i det 21. århundrede, og for første gang i historien er planetens miljømæssige begrænsninger helt tydelige.« Som naturens og landmiljøets midlertidige vogtere må vi aldrig glemme, at vi har et kæmpe ansvar for at give landområderne videre i mindst lige så god stand, som vi modtog dem. Derfor vil den kommende fælles landbrugspolitik fokusere endnu mere på bæredygtighed og på at skabe adskillige fordele for samfundet for hver euro, der investeres. Landbrugerne skal være en del af de løsninger, der skal til for at gennemføre politikkerne til sikring af vores fødevarer og landområder.
This article was published in Landbrug & Fødevarer on Friday 23 December
Meer over ...